Cannabis som medicin. Jeg svarer på dine spørgsmål.

51812057_2858597140877301_794093282131968000_n.jpg

Der er meget snak om cannabis som medicin! Over hele verden. Og det har været noget af en underlig samtale i langt tid, da cannabis jo er forbudt i mange lande, stadigvæk. Der er mange spørgsmål om cannabis, og de kan være forvirrende at finde svar på. Men nu kan du bestille en konsultation med mig om cannabis, hvor vi går det igennem sammen, skridt for skridt.

Det er blevet lovligt at bruge cannabis som medicin i Danmark nu, og der kæmpes en brav kamp af de flittige cannabisaktivister, for at flere kan få gavn af denne plantemedicin. Der mangler læger der vil udskrive det, og der mangler viden om, hvordan det skal udskrives.

 

Cannabis i Canada

Cannabis blev legaliseret et par måneder efter jeg flyttede til Canada. Dvs. at man nu kan gå ind i en butik, og købe op til 30gr pot af gangen fuldt lovligt. Uden nogen form for recept fra lægen, og uden at skulle vise ID (de tjekker naturligvis ID på dem der kunne være mindreårige). Man må i øvrigt have 4 planter derhjemme også.

Medarbejderne i butikkerne yder en top service, og de kan fortælle om de enkelte produkter, som en sommelier i en vinforretning. Men her stopper servicen så også, for det er ikke tilladt for disse butikker at rådgive om medicinsk brug. Det tænker jeg, der er mange grunde til, men det er helt sikkert en grund, at man ikke skal kunne øge sit salg på et forkert grundlag.

 

Cannabis igennem lægen

Det gør det hele lidt bøvlet, hvis man altså er interesseret i at bruge cannabis som medicin. Lægerne kan nemlig heller ikke rigtigt rådgive om det, (selvom de kan sige god for at man kan få cannabis på recept), for de ved ikke særligt meget om det. Patienterne er overladt til sig selv, og de må selv finde ud af, hvad de skal have, hvor meget de skal tage, hvornår og hvordan.

Det mange gør, når man bruger cannabis som medicin, (uanset om man udskriver selv eller får cannabis på recept), er at man tager fat i en konsulent eller rådgiver, som kan helt konkret sige: Du bør tage denne form for cannabis, du bør starte med så og så meget, og du bør tage det på denne her måde.

 

Cannabis uddannelse

Der findes ikke nogen uddannelse inden for dette, og der er langt fra nogen standarder at måle konsulenterne op imod. Mange stykker deres egen uddannelse sammen gennem info på nettet og egne erfaringer og rådgiver ud fra dette, og det kan være ganske glimrende. Men jeg synes nu, at det var en enestående mulighed, da en af de mest erfarne konsulenter inden for udskrivning af medicinsk cannabis kom til byen for at holde kursus, og jeg slog straks til og fik mig tilmeldt "Cannabis Medicine for Herbalists". Et kursus der er skræddersyet til folk, der arbejder med urtemedicin i forvejen.

Det var et uhyre kompakt kursus, der gav et komplet strukturet overblik over, hvordan cannabis kan udskrives som medicin. Og når man piller det fra hinanden på den måde, så er det faktisk ikke særligt kompliceret, når man har en baggrund i komplementær medicin i forvejen. Jeg føler mig fuldt udrustet til at rådgive i brugen af cannabis som medicin. Især nu, hvor jeg har den fulde opbakning af en knivskarp supervisor på området også. 

 

Konsultation om cannabis hos mig

Rent praktisk, så betyder det at, du nu kan bestille en tid hos mig, hvor vi målrettet taler om cannabis, til det du gerne vil bruge det til. Det er klart, at jeg her i starten vil bruge rigtigt meget ekstra tid på den enkelte, og vende alle patienter (med deres samtykke), med min supervisor. Jeg er ikke rig på erfaringer med at udskrive cannabis endnu, men det skal jeg nok gøre op for med flid og gode råd fra min supervisor.

Du kan komme til mig helt uden at have nogen erfaringer med cannabis, jeg skal nok tage dig i hånden. Vi tager en grundig snak om det hele, og følges ad skridt for skridt. HUSK du kan altid bestille en kort GRATIS tid hos mig, hvis du har brug for afklaring af et par spørgsmål, inden du vil bestille en rigtig tid. 

Du kan se her, hvordan du kan bestille en tid hos mig: https://mettethehomeopath.simplero.com/https-/system-easypractice-net/book/homopat-mette-mitchell-1

Cannabis som medicin er i sandhed et område, hvor der opdages nye ting konstant. Ny forskning dukker op, og der kommer hele tiden nye produkter på markedet også. Jeg synes det er helt utroligt spændende at arbejde med og følge med i. Og jeg håber på at kunne integrere cannabis som en fast bestandel af min praksis! Der er ingen tvivl om at cannabis er en vidunderlig form for medicin, når det bruges rigtigt. Og jeg er glad for nu at kunne tilbyde denne nye service.

Og så håber jeg bare at Danmark og resten af verden, snart kommer til sine fulde 5 og får fjernet denne tåbelige kriminalisering af cannabisplanten. Jeg er ikke i tvivl om at det kommer til at ske, det er bare et spørgsmål om tid.

Kærlig hilsen, Mette

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar